En mand besøgte en mærkelig by, da han skulle være gæstetaler
ved et forretningsmøde. Da han ankom til sit hotel fandt han ud af,
at der var masser af tid inden mødet, så han fik forklaret hvor den
nærmeste golfbane lå. Da han spillede ved 9. hul, stod han og tænkte
meget over sin tale ved mødet, at han glemte hvor på banen han var.
Han kiggede sig omkring og så en dame, der spillede foran ham.
Han gik hen til hende og forklarede hende situationen og spurgte,
om hun vidste hvilket hul han var nået til. Hun svarede:
“Jeg er ved det 7. hul og du er et hul bag mig, så du må være ved hul nummer 6.”
Manden takkede hende og gik tilbage for at spille.
Lidt efter sker den samme ting igen og han opsøger hende igen med
samme formål.Denne gang siger hun:
“Jeg er ved det 14. hul, du er ét hul bag mig, så du må være ved nummer 13.”
Endnu engang takker han hende og går tilbage.
Han spillede færdig og gik ind i klubhuset, hvor han ser kvinden sidde
for enden af baren. Han spørger bartenderen, hvem hun er.
Han siger, at hun er sælger og tit spiller golf her på banen.
Han går hen til hende og spørger, om han må købe hende en drink som tak for ulejligheden:
“Jeg forstår, at du er sælger. Det samme er jeg, hvad sælger du?” vil han vide.
Hun svarer, at han vil grine, hvis han får det at vide. Dette benægter han purre, og hun siger:
“Godt, jeg sælger Tampax.”
Da hun har sagt det bryder manden ud i latter og har meget svært ved at stoppe.
“Se,” siger hun, “jeg vidste du ville grine.”
“Det er ikke derfor jeg griner,” svarer han, “jeg sælger toiletpapir, så jeg er stadig et hul bag dig.”