Koen er et husdyr. Men den kommer også uden for huset. Og den lever ofte på landet, men den kommer også ind til byen, men kun når den skal dø.
Men det bestemmer den ikke selv.

Koen har syv sider.
Den øverste side – Den nederste side – Den forreste side – Den bagerste side – Den ene side – Den anden side – og den indvendige side.

På den forreste side sidder hovedet. Og det er fordi hornene skal ha’ noget at sidde fast på.
Hornene er af horn, og de er kun til pynt. De kan ikke bevæge sig, men det kan ørene. De sidder ved siden af hornene.

Koen har to huller foran i hovedet. De kaldes koøjer.
Koens mund kaldes mule. Det er nok fordi den siger muuhh.

På den bagerste side sidder halen. Den bruger den til at jage fluer væk med, så de ikke falder ned i mælken og drukner.

På den øverste side, og den ene side og den anden side, er der kun hår og de har altid samme farve som koen.
Farven hedder kulør.

Den nederste side er den vigtigste, for der hænger mælken. Og når malkepigen åbner for hanerne, så render mælken ud.

Når det tordner, så bliver mælken sur, men hvordan den bliver det har jeg ikke lært endnu.

Koen har fire ben. De hedder koben.
De kan også bruges til at trække søm ud med.

Koen spiser ikke så meget, men når den gør det, spiser den altid to gange.

De fede køer laver sødmælk.

Når koen har dårlig mave, laver den ost. I osten er der huller. Men hvordan den laver hullerne det har jeg heller ikke lært endnu.

Koen har god lugtesans. Vi kan lugte den på lang afstand.

Koens hvalpe hedder kalve. Kalvens far hedder okse, og det gør koens mand også.
Oksen laver ikke mælk og er derfor ikke et pattedyr.

Den som kommer og henter koen når den bliver gammel hedder kofanger. Den sidder ofte foran på biler.

Så bliver koen slagtet, man hælder mælken på papkartoner som vi kan købe i butikkerne.

Koens fire ben bliver sendt til snedkeren. Det kaldes genbrug.

Som man kan se er koen et nyttigt dyr. Og derfor kan jeg vældig godt lide køer.

Lærerens kommentar: Jeg har aldrig læst noget lignende……