Præsten og godsejeren var begge to ivrige jægere, og de hyggede sig gevaldigt med deres jagtture i morgenrøden.
Kun havde præsten det problem, at godsejeren bandede så stygt, og det blev værre og værre.
“Satans! En forbier!” hvæsede godsejeren, når han ikke fik ram på haren.
“Du skal lade være med at bande!” sagde præsten, men godsejeren havde allerede bøssen til kinden og fyrede igen af.
“Satans! Igen en forbier!”
“Hvis du ikke holder op med det sprog, gamle ven, så vil Herren straffe dig. Tro mig. Guds finger vil slå dig med Himlens straf!”
En prægtig buk kom springende ud fra tykningen, godsejeren fyrede løs og bukken sprang lystigt videre.
“Satans! En forbier!” skreg godsejeren.
I det samme åbnede himlen sig og et lyn slog ned i præsten, som var dræbt på stedet.
Da lød en tordenrøst fra det høje: “Satans! En forbier!”