En eftermiddag sad Saddam Hussein og kedede sig på sit kontor,
mens han spekulerede på, hvem han nu skulle invadere. Så ringede telefonen.
“Hallo, Hr. Hussein,” sagde stemmen med en kraftig accent,
-“Det er Paddy fra County Meath i Irland.
Jeg ringer for officielt at informere dig om, at vi erklærer dig krig!”
“Javel, Paddy,” svarede Saddam, “interessant nyhed, men hvor stor er lige jeres hær?”
“På nuværende tidspunkt er der mig selv, min fætter Sean,
med nabo Gerry og hele dartteamet fra pubben, så det bliver 8 i alt,” svarede Paddy.
Saddam sukkede… “Jeg er nødt til at fortælle dig, at min hær tæller en million mand”
“Sådan noget lort,” svarede Paddy – “Jeg ringer lige tilbage”
Ganske rigtigt, næste dag var Paddy igen i røret:
– “Hr. Saddam, vi er stadig i krig! Det er lykkedes os at fremskaffe noget materiel”
“Hvilken slags materiel?” spurgte Saddam
“2 mejetærskere, 1 bulldozer og Myrphy’s traktor”
Endnu en gang sukkede Saddam:
– “Jeg er nødt til at fortælle dig, at jeg har 1000 kampvogne, 3000 PMV’er,
og min hær er vokset til 1,5 million mand”
“Øv, jeg ringer lige tilbage,” svarede Paddy.
Ganske rigtigt, næste dag:
– “Hr. Hussein, vi er stadig i krig! Det er lykkedes os at blive luftbårne –
vi har udstyret Teds gamle sprøjtefly med et par rifler, og nu har bridgeholdet også sluttet sig til os”
“Jeg er nødt til at fortælle dig, at jeg har 2000 bombefly, 5000 MIG jagere,
mine millitær anlæg er beskyttet af jord-til-luft missiler,
og min hær er vokset til 2 millioner mand,” svarede Hussein.

“Holy Shit, jeg ringer tilbage,” sagde Paddy.
Ganske rigtigt, næste dag ringede Paddy. “Hr. Hussein, jeg er desværre nødt til at afblæse krigen”.
“Det er jeg da frygteligt ked af at høre,” svarede Saddam,
– “Hvorfor den pludselige ko-vending?”
“Jooooo,” svarede Paddy,
– “vi har haft os en god snak og er kommet til den konklusion,
at vi ikke aner, hvad vi skal stille op med 2 millioner krigsfanger”