Hvem har bukserne på?

Et ungt par var lige blevet gift og efter brylluppet på deres hotelværelse var
de ved at klæde sig af for at komme i seng.
Manden, der var stor og kraftig smed bukserne hen til bruden og sagde:
-Her, tag dem på.
Hun tog dem på, og livvidden var dobbelt så stor som hendes, så de faldt ned.
-Jeg kan ikke have dine bukser på sagde hun.
-Det er nemlig rigtigt sagde manden -Husk på, at for eftertiden er der mig, der har bukserne på her i familien.
Derpå smed hun sine trusser hen til ham og sagde:
-Prøv så at tage dem på. Manden prøvede, men kunne ikke få dem længere end til knæene.
-Pokkers, jeg kan ikke komme i dine trusser.
-Det er nemlig rigtigt sagde hun og sådan vil det være indtil du har ændret din opfattelse.

Den Gamle Dame

Politiet stormer et bordel. Pigerne genes ud og stilles op på række på gaden.
En gammel morlille betragter interesseret optrinet og spørger så, hvad der foregår:
– Åh, en idiot forærer gratis appelsiner væk, siger en betjent sarkastisk, og dette her er køen af dem, der venter.
– Alle tiders, siger damen, og stiller sig op blandt luderne.
En anden betjent kommer skridtene op langs rækken. Da han når den ældre dame, siger han.
– Er de ikke lidt for gammel til det her, Frøken?
– Ork nej, svarer morlille, jeg kan stadig pille skralden af og sutte dem…

Månen

-Har du hørt, at der er åbnet en restaurant på månen?
-Nej. Hvordan er den?
-Maden skulle være god, men der er ingen atmosfære.

Den kloge blondine

Der var engang en blondine der sad i et fly.
Ved siden af hende sad en forretningsmand med hans bærbare computer.
Han spurgte om hun ikke ville være med til et vædemål.
Væddemålet gik ud på at hvis hun spurgte om et spørgsmål han ikke kunne
svare på skulle hun give ham 200 kr, og omvendt. Det ville hun ikke.
Lidt efter spurgte han igen men denne gang skulle han betale hende 2000,- kr,
hvis han ikke kunne svare på den, og hun skulle kun give 20,- kr.
Det ville blondinen gerne.
Det første spørgsmål var hvad hedder hovedstaden i Australien?
Det vidste blondinen ikk så mod viligt måtte hun give ham en tyver.
Hun spurgte: hvad hedder den mur i kina? manden svarede den kinesiske mur.
Så blondinen fik ikke nogle penge ud af det.
Efter et par runder havde blondien ikke fået penge,
men så spurgte hun: hva er det dyr der har 9 ben og 6 hoveder?
Manden søgte og søgte inde på internettet og e-mailet til alle hans venner.
Til sidst opgav han og måtte give blondinen 2000,- kr som han havde lovet,
og spurgte hvad var det?, Og blondinen gav ham en tyver.

Livet

Vi starter med lås, der i
flertal er låse,
men flertal af gås er gæs
– ikke gåse.
Vi taler om fod, er der fler´
siger vi fødder,
men skønt vi siger flod, vi
aldrig si´r flødder!

Er der en, er det den, er der to,
si´r man disse.
Hvorfor fa´n hedder pen så –
pluralt – ikke pisse?

At flertal af mand er mænd
– ikke mænner,
er svært at forstå, når en
tand bli´r til tænder.
Skønt flertal af and som
bekendt hedder ænder,
så hører man aldrig, at
spand bli´r til spænder.

En anden mærkværdighed
her til lands:
I tredie person er det han,
ham og hans.
Er det sund logik? -Ja, derom
spø´r vi kuns –
man ikke om damer si´r
hun, hum og huns.

At synge i datid på dansk
hedder sang,
men gynge imperfektum er
ikke gang.
Og hvem kan forstå, hvorfor
springe er sprang,
når bringe det ikke i datid
er brang?

Korrekt hedder datid af bringe
jo bragte,
hvor er så logikken, når man
siger bagte
på basis af infinitiven at bage?
Et andet eksempel: Det
hedder “at tage”.
Det bøjes til datid ved, at
man siger tog.
Sku´ bage så ikke i datid gi´ bog?

Når bringe er bragte, sku´
bagte vær´ binge,
men så måtte ragte vær´
datid af ringe,
og ragte – det findes på dansk
faktisk ikke.
Derfor må vi hel´re la´ spørgsmålet ligge!

Stor som baby?

Han advarede hende inden de skulle ta’ tøjet af:
– ”Jeg har altså en ”kammarat” som en baby” ‘
‘Åh det gør ikke noget, det er jo ikke størrelsen men gørelsen’ smiler hun nervøst.
Han tager tøjet af… hun besvimer.
Da hun vågner igen siger han.
– ”Jeg advarede dig: 53 cm og 3,5 kg”.

Klokken 2

Manden kom fuld hjem til konen et godt stykke over midnat og gik i seng.
Han var lige faldet i søvn, da konen vækkede ham og sagde:
– “Kom, skynd dig op, du kommer for sent på arbejde.”
Manden skyndte sig op, men da han opdagede, hvad klokken var, sagde han til konen:
– “Hvad tænker du på, klokken er jo kun
to om natten.” Konen svarede: – “Ja, det ved jeg. Men når du skal bruge seks
timer på at komme hjem fra arbejde, skal du vel også bruge seks timer på at komme derhen?”

Vejarbejde

Der var vejarbejde. Der stod et skilt:
Kør Langsomt Vejarbejde
Da der var gået et par måneder, mistede en lokal beboer tålmodigheden og lavede en lille rettelse:
Kør. Langsomt Vejarbejde