“Jeg havde tid hos gynækologen senere på ugen til den årlige celle-prøve. Tidligt en morgen ringede lægesekretæren dog og spurgte om jeg ikke kunne komme tidligere, faktisk samme morgen kl. 9.30, da de havde fået et afbud. Jeg havde netop fået sendt ungerne og mand i hhv. skole og på arbejde og klokken var allerede kvart i ni. Det ville tage mindst 35 minutter at nå frem til lægen, så jeg havde en smule små-travlt, men som de fleste kvinder ville jeg godt lige bruge lidt ekstra tid på lidt underlivs hygiejne inden jeg skulle op og ligge med spredte ben.

Da der dog ganske enkelt ikke var tid til den store grundige rengøring, tog jeg bare den vaskeklud som lå på kanten af badekarret og fik vasket mig lidt hurtigt “dernede “, så jeg i det mindste ville tage mig præsentabel ud!

Jeg smed vaskekluden i bunken af vasketøj, tog hurtigt tøj på og ræsede ind til lægen. Der gik da også kun et par minutter efter, at jeg var nået frem før jeg blev kaldt ind. Som så mange andre kvinder, har jeg jo prøvet det hele før, så jeg smed scenevant tøjet, lagde mig op på briksen, kiggede op i loftet og forestillede mig, at jeg var i Paris eller et andet fjernt sted!

Lægen kom ind, og jeg må sige, at jeg studsede lidt over det, da han sagde:

“Nå da da – vi har rigtigt gjort noget ud af det i dag?

” Jeg svarede ikke, men sukkede bare af lettelse, da undersøgelsen var overstået for denne gang. Resten af dagen gik som sædvanligt, med indkøb, rengøring og madlavning.  Da ungerne var kommet fra skole og min 6 årige datter legede for sig selv, råbte hun lige pludselig: “Moar, hvor er min vaskeklud? “.

Jeg sagde til hende, at hun måtte tage en ny fra skabet, da den anden var røget til vask.  Hun svarede: ” Nej mor, det skal være den, jeg havde lagt på kanten af badekarret. Jeg har gemt alt mit glimmer i den! “.