Det skete på en amerikansk kaserne i slutningen af tresserne.
Der var netop udtaget en flok soldater til tjeneste i Vietnam, og én af dem var
en lille bitte fyr, som i hvert fald ikke havde særlig meget lyst til denne tur.
Så han satte lige pludseligt i rend ud gennem kaserneporten, skarpt forfulgt af 3 MP’ere.
Ude på vejen fik soldaten øje på en høj, smuk nonne, der ventede på bussen.
Som et lyn smuttede han ind under hendes fodlange skørt.
Mens han nu sad her og håbede på, at MP’erne ikke skulle finde ham,
så han nonnens bare ben og begyndte at blive en smule opstemt.
Han begyndte at ae op og ned ad benene, først lavt, senere lidt højere.
Han var nået et godt stykke op ad lårerne, da der lød en dyb bas:
– Hvis du kommer helt op til klokkeværket, makker, så havner vi sgu begge to i Vietnam.