Peter skal for første gang på besøg hos sin kæreste og hendes forældre.

Inden han tager af sted, giver hans far ham en lille bøtte vaseline og siger: “Hvis det nu begynder at regne, skal du huske at indsmøre styret på din nye cykel med vaseline, således at det ikke ruster”.

Peter tager af sted, og hjemme hos kæresten venter familien med den helt store søndagsmiddag. Alle hygger sig, og moren bærer den ene lækre ret ind på bordet efter den anden, og dagen flyver af sted. Efter middagen sidder alle og slår mave, og i køkkenet står der en enorm opvask.

Så siger moren: “Jeg gider altså ikke vaske op, jeg har stået i køkkenet hele dagen”.

Stilhed… Så siger kæresten: “Jamen jeg har jo besøg af Peter, så det er da heller ikke mig der skal vaske op”.

Mere stilhed…

Og Peter siger så: “Jeg er da gæst her, og gæster skal slet ikke lave noget, vel”..

Dyb stilhed…

Så siger Faren: “Jeg går på arbejde hele ugen, for at tjene penge til huset og maden, så jeg tager den i hvert fald ikke, og nu kan vi blive siddende her og vente, og den første der siger noget, tager den skide opvask”…

Rungende dyb stilhed..

Efter 5 minutter begynder stilheden at være meget følelig, og Peter begynder at overveje at bryde den onde cirkel og få forældrene til at sige noget først..

5 minutter mere går, og nu skal der ske noget…

Peter lister sig hen til kæresten og begynder at kysse hende.

Moren og Faren kigger på, men ingen siger noget.

Så lister Peter en hånd op under nederdelen, og begynder at pille…

Moren og Faren kigger stadig, men ikke en lyd. “Nå” tænker Peter.. “Det må bære eller briste”, flår trusserne af pigen, og springer på.

Moren og Faren kigger bestyrtet, men siger ikke noget.

Peter gør sig helt færdig, retter på tøjet, trækker kærestens nederdel ned, og sætter sig tilbage.

Nu er der virkelig stilhed, og ingen vil give sig efter det der er sket..

Peter er dog ikke helt slået ud endnu, og da han er en frisk ung mand, er han hurtig klar igen. “Jeg er alligevel på vej ud” tænker han, og rykker nu over til moren, der stadig er en dejlig steg.

Hun ser forskrækket ud, men siger ikke en lyd, da Peter begynder at pille ved hendes store forlygter..

Faren ser ud til at skulle eksplodere, men den enorme opvask tvinger ham til tavshed.

Peter trækker nu kjolen af moren, piller trusserne af og hopper på..

Det går lystigt derudaf, og både kæresten og faderen sidder og stirrer, uden en lyd.

Det tager lidt længere 2. gang, men efter et par stillinger er Peter færdig og efter en lille pause, retter han igen på tøjet, glatter morens kjole, og lister sig tilbage på sin plads…

Nu er der til at mærke stilheden, og Peter overvejer at stikke af..

Han ser sig om efter et flugtvindue, og ser til sin bestyrtelse at det udenfor er begyndt at regne.

“Mit cykelstyr, det ruster” tænker han og fisker vaselinen op af bukselommen..

Så skriger faren: “NEJ NEJ NEJ, JEG SKAL NOK TAGE DEN OPVASK”!