Jeg skriver, fordi De udbeder Dem yderligere oplysninger vedrørende min ulykke. Jeg
havde på skadesanmeldelsen anført dårlig planlægning, som årsag til mit ulykkestilfælde.
Eftersom De ønsker jeg skal forklare det mere indgående, håber jeg at følgende detaljer
er tilstrækkelige.
Jeg er murersvend, og på ulykkesdagen arbejdede jeg alene på et fladt tag på en ny
6-etagers ejendom. Da jeg havde afsluttet mit arbejde, havde jeg 50 mursten til overs
(omkring 110 kg). I stedet for at bære dem ned i hånden, besluttede jeg at sænke dem ned
i en træbalje ved at bruge en talje, der allerede var anbragt på bygningens side oppe på
taget.
Efter at have bundet rebet godt fast nede ved jorden, gik jeg op på taget, svingede
træbaljen ud og læssede murstenene. Så gik jeg ned og løste rebet, idet jeg holdt fast for
at sikre en langsom og forsigtig nedsænkning af de 110 kg mursten. Det skal tilføjes, at
jeg på skadesanmeldelsen har anført at jeg vejer 71 kg.
På grund af min overraskelse over at blive revet væk fra jorden så pludselig, mistede jeg
åndsnærværelsen og glemte at give slip på rebet. Det er vel unødvendigt at sige, at jeg i
pæn fart fræsede op langs hussiden.
Omkring 3. sals højde mødte jeg træbaljen, der var på vej ned. Det forklarer
kraniebruddet og det brækkede kraveben.
Dette møde nedsatte kun farten lidt, så jeg fortsatte min hurtige opstigning, og standsede
ikke før fingrene på min højre hånd var 2 knoer dybt inde i taljen. Heldigvis – på dette
tidspunkt havde jeg generhvervet min åndsnærværelse og var i stand til trods smerterne
at holde fast i rebet.
Omtrent samtidigt ramte baljen med murstenene jorden – og bunden gik ud af baljen.
Befriet for vægten af stenene vejede baljen nu ca. 20 kg.
Jeg refererer igen til min egen vægt på skadesanmeldelsen. Som de måske kan forstå
begyndte en hastig nedtur langs bygningens side.
I 3. sals højde mødte jeg træbaljen der var på vej op. Derfor de 2 brækkede ankler og
hudafskrabninger på benene og den nederste del af kroppen.
Mødet med baljen nedsatte hastigheden tilstrækkeligt til at mindske skaderne, da jeg
faldt ned i murstensbunken. Heldigvis brækkede jeg kun 3 ryghvirvler.
Jeg er dog ked af at skulle fortælle, at da jeg lå der i murstenene i smerter og ude af stand
til at rejse mig, og betragtede den tomme balje 6 etager over mig – mistede jeg igen
åndsnærværelsen…
Jeg gav slip på rebet…

The other car collided with mine without giving warning of its intention.

I thought my window was down but found it was up when I put my hand through it.

A pedestrian hit me and went under my car. The guy was all over the place. I had to swerve a number of times before I hit him.

I pulled away from the side of the road, glanced at my mother-in-law and headed over the embankment.

The accident occured when I was attempting to bring my car out of a skid by steering it into the other vehicle.

I was on my way to the doctor’s with rear-end trouble when my universal joint gave way, causing me to have an accident.

As I approached the intersection, a stop sign suddenly appeared in a place where no stop sign had ever appeared before.

The telephone pole was approaching fast. I was attempting to swerve out of its path when it struck my front end.

To avoid hitting the bumper of the car in front, I struck the pedestrian.

My car was legally parked as it backed into the other vehicle.

An invisible car came out of nowhere, struck my vehicle and vanished.

When I saw I could not avoid a collision, I stepped on the gas and crashed into the other car.

The pedestrian had no idea which direction to go, so I ran him over.

I saw the slow-moving, sad-faced old gentleman as he bounced off the hood of my car.

Coming home, I drove into the wrong house and collided with a tree I don’t have.

The indirect cause of this accident was a little guy in a small car with a big mouth.

PARIS (AFP) – “I sprained my wrist while putting sugar on the strawberries.”

“I am a little hard of hearing so you can understand why I didn’t see the cyclist.”

Herewith a list of some of the best insurance claims compiled by the Insurance Information and Statistics Center (CDIA) in Paris.

— “I admit I went through the intersection without looking to see if anyone was crossing, but I had gone through the same intersection less than an hour before and no one was there.”

— “I am planning to lend my car to someone who doesn’t know how to drive, but beforehand can you please confirm that you’ll pay for the damage he is likely to cause?”

— “You are telling me that according to the civil code I am responsible for my children’s action. If that’s true, the people who wrote that must not have, like me, nine children to watch over.”

— “In place of the intersection they built a roundabout with priority for those coming from the left. Now I didn’t expect that change and I lost control of my car.”

— “While going forward I smashed the rear light of the car in front of me. So I backed up, and in doing so smashed the bumper of the car behind me. That’s when I stepped out of the car, but in doing so I knocked down a bicyclist with my door. That’s all I have to declare for today.”

— “I rammed into a parked car and made sure not to tell the owner that I was responsible. I hope you are satisfied with me and will award me additional bonus points on my insurance.”

— “I smashed into a glass door during an ‘open house’ at the company.”

— “I had a work-related accident while dozing off under an apple tree.”

— “You know my cab has been turned into a hearse and now I only transport dead people. So since my passengers are not at risk, do you think it’s reasonable to make me pay an additional insurance bonus in case they are involved in an accident?”

— “The accident happened while I was changing girls.”

— “While pushing back a dog on a leash, its owner bit me.”

— “I read in my contract that you wouldn’t reimburse me any repairs on my car for damage caused by my driving drunk. I am willing to pay you what it takes to get rid of that clause.”

— “You informed me that there is no such thing as theft between spouses. You obviously don’t know my wife.”

— “I am stunned that you refuse to pay for this accident on grounds that I wasn’t wearing my glasses. I swear the accident wasn’t my fault. I simply didn’t see the bicyclist when I ran him over.”

— “The cyclist kept zigzagging, going right and then left before I could pin him down.”

— “Since her accident, my wife is even worse than before. I hope you will take that into account.”

— “They determined that I had a 2.10 blood alcohol level and plan to convict me. You’ll admit that considering the six to eight litres of blood in our bodies, that wasn’t much.”

Jeg mener, at ingen af sagens parter er skyld i uheldet, men hvis det ikke des mindre er tilfældet, er det den anden.

Jeg kørte manden ned. Han indrømmede at det var hans fejl, idet han tidligere var blevet kørt ned.

Uheldet skyldtes, at den anden nær havde undgået mig.

Jeg kørte ind i den anden vogn for at undgå sammenstød.

Jeg stødte sammen med en holdende bus, der kørte i den modsatte retning.

Vognen måtte dreje skarpere end nødvendigt på grund af en usynlig lastbil.

Jeg stødte sammen med et stillestående træ.

Hund på vejen slog bremserne i og skred.

Jeg fortalte den idiot hvad han var, og kørte videre.

Rotter udsatte indtrækket for overlagt hærværk.

En fodgænger ramte mig og fortsatte ind under vognen.

Jeg tudede i hornet, men det virkede ikke idet det var stjålet.

Jeg mente sidevinduet var rullet ned, men det var det ikke, hvilket jeg først konstaterede da jeg stak hovedet igennem det.

En ko slentrede ind i min bil. Man fortalte mig bagefter, at koen var åndssvag.

Hvis føreren af den anden vogn var stoppet nogle meter bag sig selv, ville uheldet aldrig være indtruffet.

Pludselig fik hun øje på mig og tabte hovedet, og vi mødtes.

Jeg så en dame gå over vejen. Jeg tog fejl af hendes hensigter.

Vognen foran bremsede brat, og jeg brasede blidt ind i dens bagagebærer.

Da jeg skulle hjem, kom jeg til at køre ind i den forkerte gård, og kolliderede med et træ som jeg ikke har på min grund.

Jeg hørte et bilhorn og blev ramt bagfra, jeg forstod, at en dame forsøgte at overhale.

Tre damer stod og talte sammen, og da to trådte tilbage og en frem var der jo ikke noget at gøre.

Jeg kørte på en lygtepæl, som jeg ikke opdagede, fordi den var skjult af nogle fodgængere.

Ulykken skyldtes at vejen drejede.

Solen blændede, så jeg brasede lige ind på Rådhuspladsen.

Blind, sked ved et slag i øjet.

Min moder døde nær 58, nærmest af spiritus.

Efter modtagelsen af Deres ærede brev vedr. I.M. Sørensen, hvis indhold vi har bemærket.

Blodforgiftning i den ene arm begrundet på en rift på Frederiksberg Hospital. Har konsumeret flere læger.

Jeg har aldrig haft nogen dødelig sygdom.

Barnet Hansigne Frederiksen er rask, faderen ukendt, da barnet er uægte. Husmand Peter Rasmussen er gift med moderen. Drengens police som fulgte er ægtefødt, altså af Camilla, moderen.

Ved at undersøge sagen nærmere, er Larsen gift.

Undertegnede erklærer herved efter at have set Frk. Larsens ben, og er som følge heraf uarbejdsdygtig.

Kasseret p.gr. af at det ene ben er skævt, som følge af bræk.

Min fader døde pludseligt, men det var ikke alvorligt. Hvoraf min moder døde, ved jeg ikke, men af sidste sygdom kom hun sig.

Manden var ikke hjemme, det besørgede konen. Hun har lov til at besørge alt, når manden er ude. Således er det gået til, og jeg håber ikke, at det skal ske oftere. Selskabet bedes nu afsige sin dom over dette fejltrin.

Min søn er åndssvag og som sådan ansat i min forretning.

Mine eventuelle forældre og søskende kendes ikke. Min mand er død, han har hængt sig, det svin.

Kassationsgrund: For smal over brysterne, klemt fingrene i enden.

Det venstre ben er ca. 2 cm kortere end andet, som jeg er født med.

Kasseret for at miste den halve finger på højre hånd nr. 3.

I ægteskabet er der et barn, som nu er helt opløst.