– Undskyld, hvornår er sommer her i Danmark?
– Det er lidt svært at sige, men sidste år var det en onsdag.

En franskmand, en italiener og en dansker diskuterer deres sexliv.
Franskmanden: “I nat elskede jeg med min kone tre gange. Hun var helt oppe at køre i morges.”
Det kan italieneren ikke sidde overhørig: “Det er da ikke noget, i nat elskede jeg med min kone fem gange.
I morges stod hun op og lavede den vidunderligste morgenmad til mig og sagde, hun aldrig kunne elske en anden end mig.”
Franskmanden bliver lidt forlegen, kigger på danskeren og siger:
“Hvad med dig, hvor mange gange elskede du med din kone i nat?”
“Kun en enkelt gang.”
Franskmanden ånder lettet op, men italieneren spørger straks:
“Nå, hvad sagde hun så til dig i morges?”
…Bliv ved!

I de gode gamle dage før Schengen kommer en mand cyklende til den
tysk-danske grænse med en stor sæk bagpå. Tolderen standser ham:
– Må vi se, hvad du har i sækken?
– Gerne. Det er bare sand. Og ganske rigtigt. Sækken indeholder kun sand,
og manden får lov til at cykle videre. Næste dag gentager scenariet sig,
men nu bliver manden også kropsvisiteret. Igen finder tolderne ikke noget.
Endelig træder Danmark ind i Schengen, og tolderen bliver arbejdsløs.
En dag møder han så manden med sandsækkene nede på den lokale:
– Sig mig, hvad var det egentligt, du smuglede, for du smuglede vel et eller andet?
– Ja. Cykler.

Vi starter med lås, der i
flertal er låse,
men flertal af gås er gæs
– ikke gåse.
Vi taler om fod, er der fler´
siger vi fødder,
men skønt vi siger flod, vi
aldrig si´r flødder!

Er der en, er det den, er der to,
si´r man disse.
Hvorfor fa´n hedder pen så –
pluralt – ikke pisse?

At flertal af mand er mænd
– ikke mænner,
er svært at forstå, når en
tand bli´r til tænder.
Skønt flertal af and som
bekendt hedder ænder,
så hører man aldrig, at
spand bli´r til spænder.

En anden mærkværdighed
her til lands:
I tredie person er det han,
ham og hans.
Er det sund logik? -Ja, derom
spø´r vi kuns –
man ikke om damer si´r
hun, hum og huns.

At synge i datid på dansk
hedder sang,
men gynge imperfektum er
ikke gang.
Og hvem kan forstå, hvorfor
springe er sprang,
når bringe det ikke i datid
er brang?

Korrekt hedder datid af bringe
jo bragte,
hvor er så logikken, når man
siger bagte
på basis af infinitiven at bage?
Et andet eksempel: Det
hedder “at tage”.
Det bøjes til datid ved, at
man siger tog.
Sku´ bage så ikke i datid gi´ bog?

Når bringe er bragte, sku´
bagte vær´ binge,
men så måtte ragte vær´
datid af ringe,
og ragte – det findes på dansk
faktisk ikke.
Derfor må vi hel´re la´ spørgsmålet ligge!

Dansk Terrorbekæmpelse

Borgerpligt

Vi ved alle, at det er en dødssynd for en Taliban-mand at se en kvinde
uden tøj på, hvis det ikke er hans egen kone, og at han er nødt til at
begå selvmord, hvis dette sker.

Så denne fredag klokken 16 bedes alle kvinder gå udenfor deres hus, helt
nøgne, for at hjælpe regeringen med at identificere uønskede terrorister.

Det anbefales at spadsere nøgen rundt i hele nabolaget i en times tid for
at opnå den bedste anti-terror effekt.

Alle mænd bedes tage plads i en liggestol foran deres hus for at bevise,
at de ikke er medlemmer af Taliban og for at vise, at det er ok at se
nøgne kvinder, selv hvis de ikke er deres koner, og generelt for at
understøtte kvindernes kamp mod terror.

Siden Taliban ikke accepterer Alkohol vil en kold øl i hånden være et
videre tegn på anti-terror holdning.

Den danske regering påskønner borgernes indsats i kampen mod terror og
bifalder din deltagelse i denne anti-terror aktivitet.

Det er din patriotiske pligt at sende denne mail videre!

Jeg håber vi får fint vejr