Om det er en sund by?
Vi var simpelt hen nødt til at skyde en handelsrejsende for at få kirkegården indviet.
SØSTRENE FRYDESKJOLD
Søstrene Frydeskjold boede i en lille by, hvor der ikke var mange fornøjelser.
Derfor tog de alle dem med, der var, og dertil hørte, at de gik til alle begravelserne, uanset om de sympatiserede med den afdøde eller ej.
En kold vinterdag, da de var på vej hjem fra en begravelse, siger Amalie til Amelie, som hører dårligt:
– Han var en sjover.
– Hvad siger du?
– Han var en sjover, siger jeg.
– Jeg kan ikke høre, hvad du siger.
– Han var en bisse!
– Ja, det skal jeg også.
SKILSMISSE
En hustru søgte skilsmisse fra sin mand.
Da sagen kom for retten, bad dommeren kvinden om en grund for, at hun søgte skilsmisse.
Hun tøvede længe med at fortælle det, men på dommerens kraftige opfordring sagde hun:
“Joh, forleden aften, da min mand og jeg var kommet i seng, bed han pludselig min venstre brystvorte af.”
“Jah, det var dog grusomt”, sagde dommeren medlidende.
Hun: “Joh, men det var ikke det værste. Det værste var måden, han spyttede den ud på.”
GELÆNDERET
Lille Poul var slem til at kure på gelænderet i sine forældres villa, og disse blev da enige om, for at forhindre ham heri, at sætte knopper i gelænderet, og det lykkedes at få ham til at holde op.
Så skete det hverken værre eller bedre, end at Pouls onkel kom på besøg, og han var også helt syg med at kure ned ad gelændere.
Da han havde en mulighed, ubemærket, troede han, prøvede han.
Ved “endestationen” stod lille Poul og råbte:
– Jamen, det må du ikke for far og mor, onkel Carl!
– Lad være med at kalde mig onkel. Fra nu af er jeg din tante!
RIDESTÆVNE
Der har været ridestævne, og nu skal præmierne uddeles af en meget berømt og flot films skuespiller.
Førstepræmien er tilfaldet en ung dame, og da skuespilleren skal til at overrække præmien, afbrydes den højtidelige stund af, at hesten fjærter højlydt.
– Åh, undskyld, hvisker den unge dame, idet hun rødmer dybt.
– Ingen årsag, jeg troede, det var hesten!
Gamle Marens Mand
Gamle Marens 85-årige mand, Jens, er lige gået hjem til Gud, og præsten er kommet for at trøste hende.
Præsten: Nå, Maren. Hvad nu med det pekuniære i fremtiden?
Maren (undselig): Jah, det må en jo undvære!
På En Fin Restaurant
Fin restaurant. Fin middag. Dybt dekolleterede damer.
Pludselig sker et uheld for en af damerne.
En af hendes attributter finder sig ikke i indespærringen, men hopper ud af kjolens fængsel.
En af tjenerne fatter lynhurtigt den pinlige situation, snupper en suppeske og bringer elegant brystet tilbage på rette plads.
Lidt senere bliver han kaldt ind til inspektøren:
De er vel klar over, at vi ikke kan bruge Dem her længere.
Dette er et første klasses etablissement.
Her varmer vi altid skeen først!
Døve lever cølibatliv
Hvorfor får døve aldrig sex?
De har aldrig hørt om det!
Kones rejse…
En kone tog på forretningsrejse og lovede sin mand at ringe hver dag.
Første dag hun ringede sagde manden: “Katten er død”.
Så sagde konen at det kunne han godt havde sagt noget blidere.
“Når”, sagde manden så, “Hvordan det”.
“Jo” sagde konen. “Først kunne du sige at katten sad på taget, næste dag kunne du så sige at den var faldet ned, og tredje dag kunne du sige at den var død.
“ok” sagde manden det ville han prøve at huske.
Nogle dage senere da konen ringede sagde manden til hende:
“øhm… din mor sidder på taget”.
Gud ske lov…
Der var engang en bonde, som skulle låne en hest af præsten i byen.
– Når du vil have, at hesten skal løbe, siger du “Gud ske lov”, og når du vil ha’, at den skal standse, siger du “Amen”.
– Ja, det lyder jo let nok, sagde bonden og sprang op på hesten og råbte “Gud ske lov”.
Kort efter blev hesten skræmt af en kanin, og den satte i galop, lige ud mod en skrænt, hvor der var mere end 100 meter ned. I bar rædsel råbte bonden “stop, stop!”.
For han havde glemt hvad han skulle sige til den! Lige ved kanten kom han i tanke om det, og råbte “Amen”, hvorefter hesten stoppede.
– Åh, Gud ske lov! sagde bonden, og tørrede sveden af panden…