Sekretæren, der altid skrev direktørens taler, mente at det snart var på tide med en lønforhøjelse
og gik derfor ind og hørte direktøren, hvordan landet lå med det.
Direktøren fortalte hende, at han godt nok var mægtig glad for hendes taler
og at de havde reddet ham på stregen mangen en gang,
men at der desværre ikke var penge til lønforhøjelse.
Dette var der jo ikke noget at gøre ved og sekretæren forsatte med at skrive taler til direktøren om end hun var utilfreds.
En dag, da direktøren skulle holde tale ved en messe,
nåede han som sædvanligt ikke at forberede sig og sekretærens tale måtte redde ham endnu engang.
Da han var midt i talen og bladrede om til næste side ønskede han pludseligt, at han havde givet hende lønforhøjelse.
På siden stod: “Jeg har fået nyt job – nu må du klare dig selv.” Resten af siderne var blanke.