Jeg skriver, fordi De udbeder Dem yderligere oplysninger vedrørende min ulykke. Jeg
havde på skadesanmeldelsen anført dårlig planlægning, som årsag til mit ulykkestilfælde.
Eftersom De ønsker jeg skal forklare det mere indgående, håber jeg at følgende detaljer
er tilstrækkelige.
Jeg er murersvend, og på ulykkesdagen arbejdede jeg alene på et fladt tag på en ny
6-etagers ejendom. Da jeg havde afsluttet mit arbejde, havde jeg 50 mursten til overs
(omkring 110 kg). I stedet for at bære dem ned i hånden, besluttede jeg at sænke dem ned
i en træbalje ved at bruge en talje, der allerede var anbragt på bygningens side oppe på
taget.
Efter at have bundet rebet godt fast nede ved jorden, gik jeg op på taget, svingede
træbaljen ud og læssede murstenene. Så gik jeg ned og løste rebet, idet jeg holdt fast for
at sikre en langsom og forsigtig nedsænkning af de 110 kg mursten. Det skal tilføjes, at
jeg på skadesanmeldelsen har anført at jeg vejer 71 kg.
På grund af min overraskelse over at blive revet væk fra jorden så pludselig, mistede jeg
åndsnærværelsen og glemte at give slip på rebet. Det er vel unødvendigt at sige, at jeg i
pæn fart fræsede op langs hussiden.
Omkring 3. sals højde mødte jeg træbaljen, der var på vej ned. Det forklarer
kraniebruddet og det brækkede kraveben.
Dette møde nedsatte kun farten lidt, så jeg fortsatte min hurtige opstigning, og standsede
ikke før fingrene på min højre hånd var 2 knoer dybt inde i taljen. Heldigvis – på dette
tidspunkt havde jeg generhvervet min åndsnærværelse og var i stand til trods smerterne
at holde fast i rebet.
Omtrent samtidigt ramte baljen med murstenene jorden – og bunden gik ud af baljen.
Befriet for vægten af stenene vejede baljen nu ca. 20 kg.
Jeg refererer igen til min egen vægt på skadesanmeldelsen. Som de måske kan forstå
begyndte en hastig nedtur langs bygningens side.
I 3. sals højde mødte jeg træbaljen der var på vej op. Derfor de 2 brækkede ankler og
hudafskrabninger på benene og den nederste del af kroppen.
Mødet med baljen nedsatte hastigheden tilstrækkeligt til at mindske skaderne, da jeg
faldt ned i murstensbunken. Heldigvis brækkede jeg kun 3 ryghvirvler.
Jeg er dog ked af at skulle fortælle, at da jeg lå der i murstenene i smerter og ude af stand
til at rejse mig, og betragtede den tomme balje 6 etager over mig – mistede jeg igen
åndsnærværelsen…
Jeg gav slip på rebet…