Søstrene Frydeskjold boede i en lille by, hvor der ikke var mange fornøjelser.
Derfor tog de alle dem med, der var, og dertil hørte, at de gik til alle begravelserne, uanset om de sympatiserede med den afdøde eller ej.
En kold vinterdag, da de var på vej hjem fra en begravelse, siger Amalie til Amelie, som hører dårligt:
– Han var en sjover.
– Hvad siger du?
– Han var en sjover, siger jeg.
– Jeg kan ikke høre, hvad du siger.
– Han var en bisse!
– Ja, det skal jeg også.